Klik på et billede for at se en forstørrelse.

Kanoturen 1/6 – 2/6 -2007

Dieter og Elsebeth stod for planlægningen i år. Turen gik til Helgeåen mellem Småland og Skåne. Et klassik kanoområde. Arrangørerne havde valgt en let padlet strækning uden bæringer! Vi er jo blevet lidt dovne.

Vi blev 10 deltagere, Elsebeth, Dieter, Henrik L., Flemming, Inger, Søren, Kasper, Berit, Ulrik og jeg.

Som usædvanlig service havde Elsebeth besluttet at lave fælles mad inklusive lækker kage til alle hjemmefra.  Så vi skulle selv kun sørge for morgenmad og frokost.

Elsebeth, Dieter og Henrik var kørt i forvejen, dels for at finde en egnet overnatningsplads til fredag nat, dels for at aflægge besøg i Linnés have i Råshult.

(Man fejrer 300 året for den berømte botaniker i år)

Resten af holdet kørte først fredag aften. Berit og Ulrik via broen, resten via Helsingør.

Under vejs i Sverige gav Dieter besked over mobilen om, at vi skulle hente Berit og Ulrich ved startstedet – Kornberga Kvarn – fordi de havde slukket for mobilen, kunne de ikke få besked om det fundne overnatningssted. Det lykkedes os selvfølgelig at finde dem. Efter at have kørt for langt ind ad en vej fandt vi de tre (Elsebeth, Dieter og Henrik).

Der var ikke ret langt at gå ned til overnatningspladsen, ja det var hvad de sagde, men… nå de havde skaffet en trillebør til bagagen, så det gik meget godt. Vi fik rejst teltene, fik rødvin og ost og paté og kaffe. Det var en skøn aften, men der var godt nok mange myg og knoter.

Om natten styrtregnede det. Morgen var grå med lidt regnsnusk. Chaufførerne besluttede sig til at køre inden maden og stille bilerne ved slutstedet, for at blive kørt op til Kornberga Kvarn af kanoudlejeren.  Kanoerne skulle så padles ned til overnatningsstedet, hvor vi skulle laste vores grej og starte den egentlige tur.

Inger, Berit, Elsebeth Kasper og Henrik gik over til startstedet for at padle kanoerne til overnatningspladsen. Det var vist ikke ret langt (troede de). Jeg blev og passede på vores ting og hentede vand oppe ved et hus (imens forsvandt min honningmad fra pladsen ved bålet - besynderligt). De våde telte lod vi stå til tørre til kanoerne ankom.

Medens vi pakkede grejet sammen, så vi flere hold i kanoer passere vores lejrplads. Holdene genså vi flere gange på turen.

Det var rigtig godt padlevejr. Vi skulle kun padle 13 km den dag, og kun på åer, med god strøm (fald på 8 m). Det blev varmere og solskin i løbet af dagen. Der var mange smukke steder og et fuglekvidder uden lige. Da vi holdt frokostpause passerede flere af de andre hold.

Vi besluttede at finde en mindre plads til overnatning i nærheden af Hästberga Kraft-verk. Vi havde heldigvis selv medbragt nok drikkevand, for pladsen var uden vand-hane. Pladsen lå lige ved Skåneleden, 300 m før et sted hvor vi skulle have kanoerne op af vandet og ned ad en slidske. Stedet lå helt flot med flere bålpladser og vind-skyd. Vi fik kaffe og småkager og sad og vendte verdenssituationen og andre vigtige emner. Inden maden gik vi en lille tur over til Hästberga Kraftverk for at samle appetit og se, hvad der forestod næste morgen, Vi gik hjem gennem skoven  på en lille bid af Skåneleden.

Berit og Ulrik gav en drink med inden maden, som Elsebeth, som nævnt, havde forberedt hjemmefra: Gullash med kartoffelmos og salat Til dessert fik vi pandekager bagt over bålet. Sidstnævnte var mere end Elsebeths tålmodighed rakte til, så Flemming svingede stegepanden. Nu var solen gået ned og både myg og knoter mæskede sig på flere af os, nogle mere end andre, bålet hjalp dog en del mod dem. Himlen var meget flot da vi gik i poserne.

Søndag op til en ny dag med lys himmel og vatskyer. Morgenmad og oprydning, kanopakning, en lille tur over til ophalingsbroerne ved Hästberga Kraftverk, tømme kanoerne, bære den over til slidsken, fylde det meste i igen, binde et tykt tov fast, køre den ned ad slidsken, tømme den igen bære den hen til vandet og fylde dem igen,  - så kunne vi padle videre.

Der var et fald på 13m. Strømmen var forholdsvis hurtig. Men det med at der ikke var nogle bæringer ??? Nu mødte vi igen flere af de andre kanotister (det stod der på et skilt). Der var mange mindre strømfald, hvor vi risikerede at sidde fast på sten de mest besynderlige steder, måske også fordi vi skulle prøve alternativer veje, når der var flere muligheder for sejlretninger. Nå men alle kom løs igen, og vi fandt et dejligt sted til frokostpausen. Det var forholdsvis nemt at komme til land, men pladsen var kun til tre kanoer, vi trak to helt op. I mellemtiden var Søren og Kasper roet rundt om en pynt for at forsøge et alternativt landingssted, m e n kanoen kæntrede, så de blev dyngvåde, helt op over hovedet, selvom der vist ellers ikke var særlig dybt. Vi andre begyndte at pakke mad ud, mens de uheldige måtte finde det tørre tøj og håndklæder inden de kunne spise.

Bagefter kom det næste spørgsmål: Hvor langt var der til slutstedet? Der var vist ikke så langt, men hvordan var det nu der stod i turvejledningen? Vi skulle tage kanoerne op og bære dem over en vej og ned i vandet igen på den anden side, for at kunne padle videre til Osbysjön. En strækning på ca. 300 m! Hvordan var det nu lige det der med  ”ingen bæringer” ??? Nå men vi måtte til det, tømme kanoerne, trække dem op osv. At slæbe kanoerne gav rigeligt sved på pande, så vi besluttede at lade alt det tunge grej ligge på en græsplæne med en pressenning over, sejle kanoerne til slut-stedet Campingpladsen ved Osbysjön, hente bilerne og mødes igen ved bagagen. Her bryggede vi kaffe og spiste rester, inden vi startede turen hjemad.

Inden hjemturen fik Sørens bil lige lidt olie af Ulrik, (han havde tilfældigvis en flaske i bilen), fordi der var noget med et oliedæksel, der ikke var skruet på, så motorolien mestendels befandt sig uden på motoren i stedet for indeni. Heldigvis var dækslet ikke faldet ud af motorrummet under turen.

Alt i alt en dejlig tur

Ulla.